Preview Mode Links will not work in preview mode

DataSnak


DataSnak sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer.

Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.

Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev er de faste værter på podcasten, der udkommer hver anden uge.

 

Oct 19, 2020

I den nyeste udgave af iOS er der nu blevet langt flere muligheder for at bruge ‘widgets’ på telefonens hjemmeskærm. Widgets er jo en slags datavinduer ind i dine apps, der kan vise dine kalenderaftaler, vejrudsigten eller andre ting uden du behøver åbne selve appen.

Det bruger vi som anledning til at invitere appudvikleren Simon Støvring i studiet. Han står nemlig bag appen Scriptable, der har lidt af et kultfølge i programmør-kredse.

Scriptable kan bruges til at tilpasse og automatisere funktioner på mobilen, og er nu også tilpasset til at udnytte mulighederne i de nye widgets.

Det kræver indrømmet at man ikke er bange for at programmere, men hvis man har mod på at fifle lidt med JavaScript, så man man fx lave sin egen pollentracker, som Simon selv har gjort.

Til sidst er der også tiprunde - og måske er der tilsidst en ferierapport fra Adam Bindslev, som ellers for første gang i 100 episoder ikke er bag mikrofonen i DataSnak…

Scriptable-appen

Simon Støvring på Twitter

Reddit-gruppe om widgets med Scriptable-scripts

Alternativ lytning: en podcast med Simon, hvor der *virkelig* bliver nørdet igennem

Tips

  1. Syrien-serien “No Man’s Land” på HBO Nordic
  2. Enhjorning.bot - site der automatisk holder øje med hvilke danske startups, der har fået funding
  3. Nedtællings-apps med widgets - til ferien, fødselsdagen, koncerten…
    iOS: Eventime eller Android: Time Until

PRAKTISK

DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden.

Podcasten behandler også SAMDATA\HKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK.

Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag.

Tovholderen på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell. De øvrige to værter er Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen. DataSnak udkommer hver mandag.

Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk - og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk