Preview Mode Links will not work in preview mode

DataSnak


DataSnak sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer.

Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.

Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev er de faste værter på podcasten, der udkommer hver anden uge.

 

Jan 14, 2019

SAMDATA HK Podcast har fået nyt navn - og ny kendingsmusik!

Nu hedder den DataSnak - men de tre værter, Jeppe, Adam og Anders taler stadig om data, digitalisering - og dig!

I denne episode handler det om kodekurser og basal programmering.

I de senere år har det ikke skortet på snak om, at programmering skal på skoleskemaet - og kodning bør være et kernefag i uddannelserne, på linje med at kunne læse, skrive og regne, mener mange.

Der er da også allerede mange mere eller mindre permanente ordninger og projekter derude, der skal lære ungerne hvordan man laver software, spil og apps.

Men nogle af os er langt over skolealderen, og hvad gør man så?

Ja, så kan man jo tage et kodekursus på nettet, og det er præcis hvad Jeppe, Adam og Anders har gjort henover julen.

Jeppe har lært Excel-hacks, Adam har lavet en app, og Anders slås med Ruby.

Og i denne første episode af DataSnak (som er episode 46 af SAMDATA HK Podcast - vi fortsætter nummerrækkefølgen), fortæller de om deres erfaringer.

Til sidst er der naturligvis tiprunde som vi plejer.

Links

Jeppe tog et kursus på Cognitiveclass.ai - IBM-projekt, forløb om datajournalistik

Adam lærte Android app development på Lynda.com

Anders tog begynderkurset i Ruby på Codecademy

Tips

  1. Jeppe: Michael Douglas-serien “The Kominsky Method” på Netflix + bonustip: Grasshopper - en app der har små daglige øvelser til at lære at programmere
  2. Adam: MIT’s Scratch version 3 som understøtter tablet. Børnerettet blokbaseret programmering + bonustip: MitHK - masser af elæring, også noget Adam har lavet
  3. Anders: “Unbound: How Eight Technologies Made Us Human, Transformed Society, and Brought Our World to the Brink”, af Richard L. Currier

PRAKTISK

DataSnak sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer. Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.

Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14. dag.

Tak fordi du lytter med – og får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk