Preview Mode Links will not work in preview mode

DataSnak


DataSnak sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer.

Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.

Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev er de faste værter på podcasten, der udkommer hver anden uge.

 

Jun 28, 2021

DataSnak er for første gang i mange måneder taget ud i virkeligheden, og besøger Dansk Datahistorisk Forenings 700 m2 store lager-værksteds-samling i Ballerup.

For hvis man vil forstå sin samtid kan det være uomgængeligt nødvendigt at kende til sin historie.

Hos DDHF møder vi Finn Verner Nielsen og Erik Lorenz Petersen, der både introducerer til foreningen og viser rundt blandt samlingens perler.

DDHF har titusindvis af genstande, og der er masser af gamle kendinge på hylderne for DataSnak-værterne, der har leget med både Commodore 64 og ZX Spectrum-maskiner i deres glade ungdom.

Fokus for foreningen er dog den danske den af samlingen, og Regnecentralen – en af Danmarks tidlige pionerer – fylder en del i kælderen, hvor både DASK og GEIR står som fyrtårne i vores datahistorie.

Kom med i kælderen og en tur ned af bithistoriens stier, når DataSnak tager på besøg hos Dataarkæologerne i Ballerup.

 

LINKS

Dansk Datahistorisk Forening

Regnecentralen

DASK

GIER

Piccoline-computeren – webdok hos DR

Charles Simonyi

 

TIPS

Adam: Halt and Catch Fire – serie på HBO

Jeppe: Det vi går rundt med - podcast fra DR

Anders: Bluesound Node – musikstreaming

Finn: Hulkort og EDB i Danmark fra 1911-1970 af Lars Heide

Erik: MenuPay – en slags B2B MobilePay især til restauranter og forretningskunder

 

PRAKTISK

DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden.

Podcasten behandler også SAMDATA\HKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK.

Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag.

Tovholderen på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell. De øvrige to værter er Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen. DataSnak udkommer hveranden mandag.

Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk - og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk