Preview Mode Links will not work in preview mode

SAMDATA Podcast


SAMDATA HK Podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer.

Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.

Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14. dag.

 

Jul 2, 2018

Startups og iværksættere er de nye rockstjerner, også i Danmark. Man kan diskutere om de små tech-raketter skal dyrkes så voldsomt som de bliver, men omvendt er der masser af god inspiration at hente hos de innovative, fleksible og passionerede folk man finder i mange startups.

En af de måder man forsøger at sætte skub på nye iværksættere er i etableringen af såkaldte hubs - miljøer, hvor man på forskellige måder giver plads og hjælp til nystartede virksomheder.

Nogle gange er det til iværksættere inden for et bestemt felt - fx miljø, finans eller hardware - andre gange er det til startups som er på et særligt stadie af deres udvikling. Og nogle gange er det sågar startuphubs internt i større virksomheder, som gerne vil dyrke hittepåsomheden i mindre teams.

I denne episode af SAMDATA HK Podcast besøger Jeppe, Adam og Anders hver deres startupmiljø for at tale om de muligheder der ligger i dén model.

Links

InQvation

Gamehub

Danish Tech Challenge

Overblik over det danske startup økosystem

Prototypefund - støtte til open source startup-projekter i Berlin

Episode 30 af SAMDATA podcast om firmakultur i startups

Tips

  1. Anders: “Inside Europe” - ugentlig podcast fra Deutsche Welle
  2. Adam: Adobe Spark - online-fotoalbum og meget mere til billeder, tekster og videoklip
  3. Jeppe: “Den Daglige Dosis” - podcast fra P3 om dagens vigtigste historie

PRAKTISK

SAMDATA HK Podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer. Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag. Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14. dag. Tak fordi du lytter med – får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk